Do or do not. There is no try – 5 ting Star Wars kan lære dig om content marketing

hvad star wars kan lære dig om content marketingIndrømmet, jeg er en nørd! Jeg er ord-nørd. Jeg er social media-nørd. Jeg er LEGO-nørd, og jeg er – i den grad – Star Wars-nørd. At jeg har glædet mig til premieren på den nye Star Wars film næsten mere end mine unger har til juleaften, kommer således ikke som den store overraskelse. Hvad der måske er mere overraskende er, at ikke blot er dette filmunivers episk fantastisk underholdning. Det kan faktisk også lære noget om markedsføring.

– og nej det er ikke bare noget jeg påstår for at have en undskyldning for at se dem alle igen… igen.

Via fem af mine yndlings Star Wars citater vil jeg gerne guide dig gennem nogle af de vigtigste elementer ved content marketing, og forklare hvordan Master Yoda, Obi-Wan og de andre kan give dig endnu mere mod på at hæve dit content-lyssværd (ja for sådan et har vi vel alle?).

1 – Your focus determines your reality – Qui-Gon Jinn

Content marketing handler i sin essens om, at ændre dit markedsføringsfokus væk fra dig selv og dine produkter, og i stedet rette det mod din målgruppe. Hvad er deres behov? Hvilke udfordringer, håb og drømme har de, som dit produkt eller din service er svaret på?

Det handler om, at skabe en relation til dine nuværende og potentielle kunder, og at give dem noget af værdi for lige præcis dem. Værdi kan være mange ting – det kan være en underholdende vittighedstegning til kaffepausen, det kan være en video hvor du som frisør viser hvordan man selv kan sætte nytårshåret, det kan være et blogindlæg hvor du deler ud, af de ting du ved om content marketing.

Det vigtigste er, at dit fokus er på din målgruppe, og at du sætter en ære i at levere det de har brug for.

2 – Do or do not. There is no try – Master Yoda

Som med meget andet her I livet, er det vigtigste når du bedriver content marketing en beslutning om, at ville det, og ville det ordentligt. Modsat f.eks. annoncering er content marketing ikke et ”her og nu” redskab, hvor du får resultater fra dag et. Det er et maraton mere end en sprint, og det er vigtigt at holde ud. Hvis du kontinuerligt fokuserer på brugeren og hans behov, og giver ham værdi og awesomeness, så betaler det sig på den lange bane.

3 – In my experience there is no such thing as luck – Obi-Wan Kenobi

Jo hårdere du arbejder, jo heldigere er du. Ja, det er en lidt pop-psykologisk påstand, men ikke desto mindre er det rigtigt – ikke mindst når det drejer sig om din markedsføringsindsats. Det kræver vedholdenhed og hårdt – men heldigvis også sjovt – arbejde, at opnå resultater på sociale medier og med din øvrige content marketing indsats. Lad være med at gå til den del af din virksomhed med attituden ”nåee ja vi skal vel også ha’ lagt et eller andet på facebook i denne uge?” Læg en strategi, lav en contentplan og overhold den.

4 – Size matters not. Look at me. Judge me by my size, do you? Hmm? Hmm… and well you should not. For my ally is the force, and a powerful ally it is – Master Yoda

Med mindre du har haft held med at få et par millioner ud af ham der prinsen fra Namibia, som skriver mails til os alle, er der masser af dine konkurrenter som har helt andre markedsføringsbudgetter end du. Store veletablerede virksomheder, som du aldrig vil kunne konkurrere med når det kommer til traditionel markedsføring. Den gode nyhed er, at det behøver du heller ikke.

Content marketing er en af de discipliner hvor din evne til at møde din målgruppe hvor de er, give dem det de vil have og bare generelt være awesome, tæller mere end cool cash. Indrømmet, du kan da komme længere ud med dit fantastiske content ved at kaste nogle penge efter f.eks. annoncering og adwords, men at du er en lille ny virksomhed bør ikke være en undskyldning.

Ligesom Master Yoda havde en stærk allieret – har du det også. Det at du netop ikke er en stor multinational virksomhed gør det nemmere for dig, at være personlig og autentisk i din content marketing. Din målgruppe vil nemmere kunne relatere sig til dig og tage imod dine budskaber, uden helt så mange filtre.

5 – Come to the dark side… we have cookies

darksideNej, jeg ved det godt. Det er et meme og ikke et rigtigt Star Wars citat – om end jeg personligt godt kan lide tanken om Darth Vader med fingrene i småkagedåsen. Ikke desto mindre er det et af mine yndlings Star Wars relaterede citater, og et godt billede på hvad god content marketing også er. Det er en kæmpe gave til dit content hvis du kan få puttet et overraskelsesmoment ind – at vinkle ting, så folk stopper op og undres, smiler eller tænker sig om. Skæv hjerne og humor er lige så vigtige arbejdsredskaber for mig, som min PC og min kop med cola.

Jeg håber, du har fået lidt inspiration til at give din content marketing indsats lidt ekstra opmærksomhed. Hvis du har brug for friske øjne på dit site, eller gode råd til hvordan netop du og din virksomhed bedst tager markedsføringsindsatsen mod nye galaxer (I know, jeg skal nok stoppe nu), så kontakt mig for en snak.

May the force be with y’all

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>