SEO fordele ved Google plus

For de fleste bør Google plus indgå som en naturlig del af deres online marketing indsats!

Google plus og SEO fordeleNo, I’m not kidding. Mange har kun en let hånlig hovedrysten til overs for Google+. Der er dog tale om, en social medie platform med flere oversete fordele, og det vil ofte kunne betale sig, at se nærmere på hvordan man kan udnytte potentialet.

Google plus og SEO

Den væsentligste grund til at kaste tid efter en markedsføringsindsats på G+ er SEO. G+ er indtil videre det eneste sociale medie hvor dine indlæg bliver indekseret af Google og gavner din websides generelle pagerank (Twitter bliver den næste, som er værd at se efter SEO-mæssigt). Et indlæg på f.eks. facebook kræver god organisk rækkevidde, og har ikke så lang levetid i konkurrencen mod sjove katte og alle de andre opslag på brugerens væg. Deler du derimod dit blogindlæg på G+ bliver det indekseret, og har du (for det har du da?) forbundet din Google analytics konto med din Google+ forstår Google, at det her indlæg kommer fra dit site, og den positive respons det får kommer dit site til gode. Hvis du har tænkt lidt over din SEO, får disse indlæg fine placeringer i Googles søgeresultater og giver dig mulighed for (gratis – we like!) organisk trafik på et indlæg du allerede har skrevet. Du kan desuden tilføje # og dukke op i relevante søgninger på selve G+.

Ved en bevidst indsats hvor du skriver G+ opslag med samme emner og søgeord som du benytter på dit website, hjælper du Google med at forstå hvad dit site og din virksomhed handler om/med. Jo bedre reaktioner dine opslag får – jo mere anser Google dig for at være en autoritet på dit felt og leder flere brugere i din retning (fordi Googles mål jo er at give brugerne de bedste søgeresultater!).

I langt de fleste tilfælde kan det altså betale sig, at tænke Google+ ind i virksomhedens social media plan, om ikke for content marketing fordelene, så for søgemaskineoptimering.

– og så elsker Google altså bare når du kaster lidt opmærksomhed og kærlighed efter… ja præcis, Google. Så at forbinde dit website med Google Analytics, Google Places og at have en aktiv Google+ profil gør Google lidt gladere, og bør være en del af din basale SEO-indsats.

Jamen er der overhovedet brugere på G+?

Vi har nok alle set dem- Google+ memes med billede af en gold øde ørken og teksten “Meanwhile on Google+”. Den slags jokes (og den medfølgende formodning om, at G+ ikke bliver brugt til noget af nogen) er dog efterhånden ikke helt dækkende. Luller du dig, som virksomhedsejer eller markedsføringsmedarbejder, ind i troen på at G+ stadig ikke er noget man behøver tage seriøst, går du glip af gode brandingmuligheder.

Nej G+ er ikke det nye Facebook og bliver det aldrig, men det er der bestemt også fordele ved. Fordi brugerskaren ikke er så bastant, er der mindre “støj og sjove kattebilleder”, så du kommer nemmere igennem med interessant, velskrevet content. Især indenfor de kreative brancher omkring marketing, kommunikation og IT er der efterhånden rigtigt mange brugere, og livlige nørd-diskussioner er hverdagskost.

Også hvis du beskæftiger dig med andre brancher, kan Google+ være et glimrende sted, at opbygge netværk og autoritet. Der findes store velfungerende Google+ grupper om alt fra Hesteopdræt og mode til Fluefiskeri og One Direction – det emne du og din virksomhed beskæftiger sig med er således ingen undskyldning for ikke at lege med Google+.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>